Vandretip: Serra de Tramuntana

Kun få flyvetimer væk og altid let tilgængeligt venter UNESCOs verdensnaturarv „Serra de Tramuntana“. Et lille paradis bestående af bjergstier, betagende udsigter og søer med bjergpanorama. Vi har besøgt denne oase, langt fra den sædvanlige pakketurisme, igen for jer for at vandre på de smukkeste etaper af langdistancestien GR221 og give jer en stærk anbefaling af vandreruten.

Dag 1 – Bjerglandsbyen Valldemossa til Refugi Can Boi i Deià

Der ligger en fortryllelse i enhver begyndelse. Desværre består denne fortryllelse ved ankomsten til Mallorca som regel af høj schlager-musik og beruset sang fra unge mænd, der tilbringer deres uge på Ballermann. Vi forlader lufthavnen og tager en taxa, som for knap 40 € bringer os til den virkelig smukke, om end som regel turistisk overfyldte bjerglandsby Valldemossa. Temperaturen ved starten kl. 14.00 er 35 °C, så vi øger vores vandbeholdning til 3 liter hver. GR221 begynder for enden af Carrer Oliveres. Det går straks stejlt opad ad primært befæstede, gamle kulsvierstier. Efter Deià er der nu flere ruter.

Vi følger stien ved kontrolhuset og går til højre langs bjerget, indtil vi når toppen. Cirka 50 m efter gedelågen ved stiens top fører en uanselig sti til venstre ind i skoven. Kort før nedstigningen til Deià begynder, belønnes anstrengelserne med virkelig sensationelle udsigter over stejle klippesider til det lyseblåt skinnende Middelhav. Vandrestien til Deià er nogle steder kun vanskeligt at se. Hvis man holder øje med varderne, kommer man dog sikkert frem til målet.

 Dag 2 – Deià til Refugi Muleta i Port de Sóller

Vi vil ikke gå standardruten til Port de Sóller, men vælger den langt mere attraktive variant ad den gamle piratsti langs kysten. For at komme ind på denne variant går vi ned til Cala Deià. Cirka 20 meter før stranden går en uanselig sti opad på højre side. I er på rette vej, når et skilt efter få meter viser mod Sóller. Denne vandrevariant går ad smalle stier, næsten altid langs kysten. Nogle steder er stien dårligt anlagt, og alternative ruter indebærer delvist en vis risiko for at styrte ned. Jeg vil derfor ikke anbefale ruten som en familievandring. Etapen kan gennemføres på få timer, så vi ankommer tidligt til Refugi Muleta. Vi bruger den resterende tid på at slappe af og nyder en fantastisk solnedgang højt over Port de Sóllers tage.

 Dag 3 – Sóller til Refugi Tossals Verds

Det er fortsat 35 °C, og dagens etape bliver anstrengende. Fire liter drikkevand vejer tungt, men er en passende mængde til den forestående vandretur. Vi sparer os selv for at gå langs kedelige veje helt til Sóller og tager sporvognen. Fra markedspladsen i Sóller følger vi skiltene mod Biniaraix. GR221 snor sig gennem Biniaraix-kløften ad anlagte stier. Da vi når toppen, belønnes vi dels med en fantastisk udsigt over Sóller ved kløftens fod og dels med et lovende kig til Cuber-reservoiret, som indbyder til en kærkommen pause. Efter reservoiret er der to muligheder for at nå Refugi Tossals Verds. Den ene er kedelig og følger i lange stræk en vandledning, så vi vælger den anden. Stien drejer til højre og går igen stejlt opad langs en stenmurs forløb, som allerede kan ses tydeligt fra reservoiret. På sadlen mødes vi af en forfriskende vind, og en vidunderlig dal ligger foran os. Nu går det hovedsageligt ned gennem dalen, indtil stien langs en sikkerhedskæde fører stejlt ind i klippen. Herfra er der ikke langt til Refugi Tossals Verds. Trods de nedslidte madrasser sover vi usædvanligt godt.

 Dag 4 – Tossals Verds til Refugi Son Amer?

Vi har gemt vandreturens højdepunkt til den sidste dag. Vi starter ved refugiet og følger GR221 i retning mod klosteret Lluc. Stien går nu gennem en vidtstrakt skov, hvilket er særdeles behageligt ved de tilbagevendende temperaturer på 35 °C. Stien går opad mod Massanella-bjergene, men skoven slutter alt for tidligt, så solen får fri adgang og bager os varme. Toppen nås overraskende hurtigt, og derefter følger en lang nedstigning forbi talrige får, indtil vejen Ma-10 krydser stien. Standardvarianten ville nu være at følge GR221 i cirka en halv time og tage ophold på klosteret Lluc eller i refugiet Son Amer, men vi vil gerne udnytte dagen yderligere og vandre på det, jeg efter min mening synes er øens mest interessante strækning, Torrent de Pareis. Vi vælger varianten med nedstigning til Sa Calobra.

 Vedhæftet: Escorca – Torrent de Pareis

For at komme til start følger vi vejen Ma-10. Stien begynder ved den venstre parkeringslomme bag et skilt til Torrent de Pareis. Vi beslutter os for at gemme vores rygsække mellem klipperne og hente dem senere igen. (En taxa kører os tilbage.) Man kan naturligvis også vandre med rygsæk, men da der skal klatres og springes en del, er nedstigningen med fri ryg dobbelt så fornøjelig. Når man følger varderne, begynder nedstigningen efter cirka 500 meter, og det første udsyn til den virkelig imponerende kløft åbner sig. Nedstigningen til kløften tager cirka en time. Torrent de Pareis imponerer med store klipper, som man nogle steder skal klatre over og andre steder kravle igennem. Det er et virkelig smukt eventyr og den skønneste måde at afslutte en vandreferie på. Denne del af vandreturen bør gennemføres i solidt fodtøj og med tilstrækkelig koncentration, da et forkert skridt kan føre til et flere meter højt styrt ned på granitten. Efter cirka 3,5 timer når vi stranden ved Sa Calobra.