Stensalt

Stensalt er ofte dannet for millioner af år siden. Rester af for længst forsvundne og udtørrede have og saltsøer ligger under jorden i flere hundrede meters dybde og danner dér stensaltsreserverne, også kaldet saltkupler. De er opstået ved, at havarme blev afskåret fra oceanerne, gennem ændringer i havniveauet og tektoniske forskydninger. Salt har altid haft stor betydning for mennesker, fordi det er livsnødvendigt. I mytologien blev det derfor endda betragtet som en guddommelig gave. At dele brød og salt er et tegn på venskab. Men salt spiller ikke kun en rolle som en essentiel bestanddel af kosten: Det har altid også været anvendt til konservering af letfordærvelige fødevarer og dermed som beskyttelse mod sygdomme. I dag anvendes stensalt desuden til forskellige industrielle formål.

Udtagning og forarbejdning af stensalt

Stensalt står i modsætning til havsalt. Den største forskel mellem de to salttyper er udvindingsmetoden og alderen. Havsalt er „ungt“ salt: Det „høstes“ igen og igen i såkaldte saltmarker, som man kalder det, når saltet skummes af. Havvand ledes gennem et vidt forgrenet system af bassiner og kanaler, vandet fordamper fra overfladen på grund af solens stråler, og saltkoncentrationen stiger støt. Til sidst kan det krystallinske salt fjernes fra overfladen. Det fineste havsalt er saltblomsten, der sælges som „Fleur de Sel“.
Vores stensalt er derimod et „gammelt“ salt, for det ligger ofte helt uberørt af miljøpåvirkninger i jorden i flere hundrede år, før det bliver „udvundet“. Og det foregår sådan.

1. UDVINDING

   Stensalt kan udvindes på forskellige måder. Det stensalt, der bruges i vores produkter, er et førsteklasses, helt naturligt salt. Det kaldes også minedrift, fordi processen foregår under jorden. Til dette anvendes især boremetoder, som frigør stensaltet fra bjerget i store blokke eller klumper.

   INDSLUTTET I JORDEN I ÅRTUSINDER

2. NEDDELING

   For at kunne videreforarbejde de store saltblokke brydes saltet først groft i mindre dele under jorden. Først derefter er det muligt at transportere det op til jordoverfladen ved hjælp af transportanordninger.

   SALTEt SKAL UD AF HULEN

3. MALING

   Afhængigt af anvendelsen knuses stensaltet til forskellige kornstørrelser. Under processen gennemgår det flere maletrin, hvor det også gentagne gange ledes gennem særlige sigter. På den måde kan der fremstilles kornstørrelser fra 0,1 millimeter helt op til 16 millimeter. Stensaltet i vores produkter har en meget fin kornstørrelse.

   FINT KORN

4. EMBALLAGE OG TRANSPORT

   Da salt er hygroskopisk, det vil sige, at det tiltrækker fugt, skal man vælge en emballage, der er så miljøvenlig som muligt, men samtidig sikrer, at produktet forbliver tørt. I den kan det opbevares og til sidst transporteres til os.

   VI HAR BRUG FOR DET TØRT

Hvorfor stensalt?

Det stensalt, vi bruger, er af høj renhed, ikke kemisk eller mekanisk behandlet, ikke bleget og indeholder ingen andre tilsatte stoffer. På grund af de underjordiske lagersteder, der er afskærmet mod alle påvirkninger, kan mikroplast heller ikke trænge ind i saltet, som det for eksempel kan være tilfældet med havsalt. Hos BERTRAND tilsætter vi dette helt naturlige produkt til vores produkter, fordi det er en essentiel del af vores kost.

Havsalt indeholder mikroplast

Som næsten alle ting, der udvindes fra havet, indeholder havsalt ofte mikroplast. Der er derimod endnu ikke påvist mikroplast i vores stensalt.

Hvilken rolle spiller salt for vores krop?

Hvad de færreste er bevidste om: Vores kropsvæske består for en stor del af saltvand. Saltindholdet er ganske vist kun 0,9 procent, men alligevel gør dette forhold salt til en livsnødvendig del af vores organisme. Man kan i øvrigt ligefrem smage dette saltindhold: Vores tårer og vores sved smager salt. Saltets rolle rækker altså langt ud over blot at være et krydderi.

Den vandopløselige forbindelse mellem positivt ladede natriumioner og negativt ladede chloridioner sørger for en afbalanceret væskebalance i vores organisme. Salt, også kendt som „natriumchlorid“ eller NaCl, understøtter næringsstofbalancen inden for og uden for kroppens celler, hvor der hele tiden sker en udveksling af vand gennem cellemembranen. Mineralstoffer og sporstoffer kommer dermed ind i kroppens celler. Denne mekanisme, som afhænger af saltkoncentrationen, kaldes osmose.

Mennesket ville altså ikke kunne overleve uden saltindtag. En alvorlig saltmangel ville føre til krampe- og besvimelsesanfald. Et langsigtet for lavt saltindtag får kolesterol- og adrenalinniveauet til at stige, hvilket kan være ugunstigt for hjerte og blodkar. Hvis man derimod indtager for meget salt, kan det også have negative konsekvenser. Nyrerne skal udskille det overskydende salt og belastes dermed unødigt. DGE (Det Tyske Selskab for Ernæring) anbefaler et saltindtag på højst 6 gram dagligt.

Spisesalt udvundet af stensalt har som regel denne typiske sammensætning: 59,9 procent chlorid, 38,8 procent natrium, 0,25 procent calcium, 0,15 procent fosfor, 0,12 procent magnesium, 0,02 procent svovl og spor af kalium. Mens mineralstofferne og sporstofferne – med undtagelse af kalium – i dette tilfælde er ubetydelige, spiller chlorid og natrium bestemt en bemærkelsesværdig rolle.