Økologisk havtornpulver

Havtorn kaldes også „Nordens citron“, fordi de små bær er proppet med C-vitamin. Dertil kommer andre vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer med antioxidativ virkning. Det har givet havtornbærret ry som en lokal superfood. Efter sigende blev det allerede på Djengis Khans tid brugt som middel mod sår og som styrkende middel. Frugterne er ikke særlig velegnede til at spise rå, da de har en ekstrem, skarp og krydret egen smag og er meget syrlige. Derfor forarbejdes de lysende rød-orange, meget dekorative bær til forskellige produkter: saft, gelé og marmelade, te, tørret frugt, bolsjer og andre søde sager, olie, mos og likør. Bærret anvendes også i kosmetiske produkter, da dets indholdsstoffer er meget hudvenlige. Og naturligvis males bærrene til havtornpulver, som vi bruger til vores BERTRAND-drikke-/måltidserstatninger.

Hvordan fremstilles havtornpulver?

„Hippophae rhamnoides“ er det botanisk korrekte navn for havtornbusken, som hører til olieplanterne. Andre betegnelser er klittorn, lagunetorn, stikkeltorn, koralbærtorn, sandbær eller piletorn. Om efteråret byder den ganske vist på et festfyrværkeri for øjet, men den er ikke nem at håndtere. Den er nemlig fuld af spidse torne, som navnet allerede antyder. Derfor er vejen fra bær til pulver en forholdsvis vanskelig proces: høsten. Men lad os først begynde med dyrkningen.

1. DYRKNING

   Havtornbusken trives på sandede, kvælstoffattige jorde. Med sit vidtforgrenede rodnet sørger den for god jordbinding, hvilket gør den meget værdsat ved kysterne. Den robuste busk kan blive op til 5 meter høj og breder sig uden hensyn til naboplanter både under jorden og over jorden. Den har fået sit navn dels efter sit foretrukne voksested, sandjorden, dels fordi den er fuld af spidse torne. I april bærer busken temmelig uanselige gule blomster, som mellem august og oktober udvikler sig til spektakulært lysende, orangefarvede bær.

   DENS FORETRUKNE VOKSESTED: SANDEDE JORDE

2. HØST

   Mekanisk høst af frugterne, som sidder som perler på grenene, er ikke mulig. Da det heller ikke er muligt at plukke de enkelte bær på grund af de tornede grene, har en anden manuel metode vundet indpas: Hele grene inklusive bærrene skæres af buskene. Det præcise høsttidspunkt er meget vigtigt, for umodne bær er ekstremt sure og har en let snerpende smag. Overmodne frugter kan ikke længere spises. Efter afskæringen sendes grenene videre til næste forarbejdningstrin.

   BÆRRENE SKÆRES AF BUSKENE

3. LYNFRYSNING

   Hele grenene inklusive frugterne dybfryses ved minus 110 grader Celsius med flydende nitrogen. Den hurtige lynfrysning bevarer praktisk talt alle bærrenes værdifulde indholdsstoffer. De frosne bær kan derefter nemt rystes af grenene ved hjælp af en maskine.

   DYBFROSSET VED MINUS 110 GRAD CELSIUS

4. KRYOGEN FORMALING

   Kryogen eller kryogenisk formaling er ultrafin formaling af stoffer ved ekstremt lave temperaturer (græsk „kryos“ = frost, is). Kryogen formaling anvendes især, når formaling ved stuetemperatur ville give problemer. Det gælder for havtornbær på grund af deres relativt høje olieindhold. Og da bærrene allerede er lynfrosset under høsten, er denne kolde malemetode særligt velegnet til fremstilling af havtornpulver.

   DEN KOLDE MALEMETODE

5. VAKUUMTØRRING

   Efter at bærrene er blevet malet og havtornpulveret tørret, vakuumpakkes det kraftigt orangefarvede pulver med sin intense, krydrede smag. I den forbindelse suges luften ud af den ydre emballage. Da der nu ikke længere kan ske oxidation på grund af ilttilførsel, holder produktet sig længere, og vitalstofferne bevares. På den måde kommer det økologiske havtornpulver fyldt med værdifulde næringsstoffer hjem til os.

   LUFTEN SUGES UD AF DEN YDRE EMBALLAGE

Hvorfor havtorn?

Havtornbærret er især kendt for sit enorme indhold af C-vitamin. Blot 100 gram bær indeholder seks gange den dagligt anbefalede dosis C-vitamin. Men man yder ikke den lille frugt retfærdighed, hvis man begrænser dens betydning til C-vitamin. Den indeholder nemlig også mange andre vigtige næringsstoffer, og i virkeligheden er der tale om en ægte vitalitetsbombe. Lad os se nærmere på de vigtigste indholdsstoffer.

C-vitamin
Frugtens høje sundhedsværdi skyldes i høj grad dens høje indhold af C-vitamin, som ligger langt over indholdet i citroner, appelsiner, peberfrugter, solbær eller kiwier. DGE (Det Tyske Selskab for Ernæring) anbefaler omkring 100 mg om dagen. Den ortomolekylære medicin, hvis grundlægger var Linus Pauling (1901-1994, kemiker og dobbelt Nobelprismodtager), satser endda på et multiplum af denne værdi. C-vitamin, der også er kendt som askorbinsyre, understøtter immunforsvaret, neutraliserer frie radikaler som antioxidant, fremmer optagelsen af jern, bidrager til sårheling og indgår i mange stofskifteprocesser.

B-vitaminkompleks
Havtornfrugten indeholder B-vitaminerne B1 (thiamin), B2 (riboflavin) og B6 (pyridoxin). B-vitaminerne er vigtige for styrkelsen og funktionen af vores nerve- og muskelvæv. De er involveret i omsætningen af proteiner, hormoner og fedt og understøtter immunforsvaret. Desuden fremmer de dannelsen af signalstoffer til vores nervesystem. Derfor kaldes de ofte for „nervevitaminer“.

E-vitamin
E-vitamin (tokoferoler) er kendt som en potent antioxidant. Det hæmmer inflammatoriske processer og understøtter immunforsvaret. Det fedtopløselige vitamin beskytter plantefedt mod at blive harsk.

Betakaroten
Betakaroten er et forstadie til A-vitamin (retinol). Kroppen kan danne A-vitamin ud fra de plantebaserede karotenoider. En smule fedt i måltidet understøtter denne proces. A-vitamin er vigtigt for synet, væksten, reproduktionen, huden og håret samt immunforsvaret.

K-vitamin
Menneskets tarmbakterier kan ganske vist også selv danne K-vitamin (fyllokinon), men det er hidtil ikke tilstrækkeligt undersøgt, i hvilket omfang det bidrager til at dække behovet. Derfor anbefales et dagligt indtag på cirka 70 mg (estimeret værdi). K-vitamin spiller en rolle for blodets størkning og knoglernes styrke.

Kalium
Ligesom C-vitamin skiller sig ud blandt vitaminerne, er det kalium, der skiller sig ud blandt mineralerne, med 133 mg pr. 100 gram frugt. Kalium regulerer kroppens væskebalance og medvirker ved overførslen af nervesignaler.

Flere mineraler og sporstoffer
Jern til iltforsyningen, magnesium til muskler og hormonsystem, mangan til aktivering af enzymer samt flere andre mineraler og sporstoffer fuldender frugten som en næringsrig kraftpakke.

Sekundære plantestoffer
Ved sekundære plantestoffer forstås en plantes farve-, duft- og aromastoffer. I naturen tjener de som regel til at afværge planteædere og beskytte planten mod miljøskader. I dag ved man, at de også gør gavn for menneskets organisme. Mange sekundære plantestoffer tilskrives antioxidative virkninger.
I havtornbær findes for eksempel rigeligt med quercetin, et gult naturligt farvestof. Det er medansvarligt for frugtens strålende farve. Farvestoffet tilskrives en tarmvenlig og antiallergisk virkning. Carotenoidet zeaxanthin, som også findes i bærrene, sættes i forbindelse med øjensundhed. Der er dog mange flere af disse stoffer, som havtornbærret leverer.

Fedtsyrer
I bærrets bittesmå frø og skaller findes værdifulde fedtsyrer, især linolsyre og alfa-linolensyre. Frøene indeholder 20 procent olie, mens frugtkødet stadig indeholder 5 procent. Fedtindholdet sørger for, at de fedtopløselige vitaminer E og K kan optages godt af organismen.

Vi bruger økologisk havtornpulver i vores BERTRAND-drikke-måltider, fordi det på grund af sine mange forskellige indholdsstoffer (vitaminer, sekundære plantestoffer og antioxidanter) er særligt velegnet til at afstemme næringsindholdet i vores produkter efter Nutrient Reference Values (NRV).