Økologisk havtornpulver

Økologisk havtorn

Havtorn kaldes også »Nordens citron«, fordi de små bær er fyldt med C-vitamin. Dertil kommer andre vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer med antioxidativ virkning. Det har givet havtornbærret ry for at være en lokal superfood. Efter sigende blev det allerede på Djengis Khans tid brugt som lægemiddel mod sår og som styrkende middel. Frugterne er ikke særlig velsmagende rå, da de har en ekstremt kraftig, bitter-krydret smag og er meget syrlige. Til vores BERTRAND-drikke-måltider bruger vi økologisk havtornpulver, fordi det på grund af dets mange forskellige indholdsstoffer (vitaminer, sekundære plantestoffer og antioxidanter) egner sig særligt godt til at tilpasse næringsindholdet i vores produkter efter Nutrient Reference Values (NRV).

Hvordan fremstilles vores havtornpulver?

„Hippophae rhamnoides“ er det botanisk korrekte navn for havtornbusken, der tilhører olieplanterne. Andre betegnelser er klittorn, lagunetorn, stikkeltorn, koralbærtorn, sandbær eller piletorn. Om efteråret er den ganske vist et fyrværkeri for øjet, men den er ikke nem at håndtere. Den er nemlig fuld af spidse torne, som navnet allerede antyder. Fra bær til pulver går vejen derfor gennem et forholdsvis vanskeligt trin: høsten. Men lad os først begynde med dyrkningen.

1. DYRKNING

   Havtornbusken trives på sandede, kvælstoffattige jorde. Med sit bredt udbredte rodnet sørger den for god jordstabilisering, og derfor er den meget værdsat ved kysterne. Den robuste busk kan blive op til 5 meter høj og breder sig uden hensyn til naboplanter både under og over jorden. Den har fået sit navn dels efter sit foretrukne voksested, sandjorden, dels fordi den er fuld af spidse torne. I april bærer busken ret uanselige gule blomster, som mellem august og oktober udvikler sig til spektakulært lysende, orangefarvede bær.

   JORDEN SKAL PASSE

2. HØST

   En maskinel høst af frugterne, der sidder som perler på grenene, er ikke mulig. Da det heller ikke kan lade sig gøre at plukke de enkelte bær på grund af de tornede grene, blev en anden manuel metode taget i brug: Hele grene inklusive bærrene klippes af buskene. Det præcise høsttidspunkt er meget vigtigt, for umodne bær er ekstremt sure og har en let snerpende smag. Overmodne frugter er ikke længere spiselige. Efter afklipningen føres grenene videre til næste forarbejdningstrin.

   VI HØSTER GRENE

3. LYNFYSNING

   Hele grenene inklusive frugterne dybfryses ved minus 110 grader celsius med flydende nitrogen. Den hurtige lynfrysning bevarer bærrets værdifulde indholdsstoffer næsten fuldstændigt. De frosne bær kan derefter nemt rystes af grenene ved hjælp af en maskine.

   KULDE BEVARER VITAMINERNE

4. KRYOGEN FORMALING

   Kryogen eller kryogenisk formaling betyder ultrafin formaling af stoffer ved ekstremt lave temperaturer (græsk „kryos“ = frost, is). Kryogen formaling anvendes især, når formaling ved stuetemperatur ville give problemer. Det er tilfældet med havtornbær på grund af deres relativt høje olieindhold. Og da bærrene allerede er lynfrosset i forbindelse med høsten, egner denne koldmalingsmetode sig særligt godt til fremstilling af havtornpulver.

   MALET VED LAV TEMPERATUR

5. VAKUUMPAKNING

   Efter at bærrene er blevet malet og havtornpulveret tørret, vakuumpakkes det kraftigt orangefarvede pulver med en intens, krydret smag. Luften suges ud af den ydre emballage. Da oxidation gennem tilførsel af ilt nu ikke længere kan finde sted, holder produktet sig længere, og de livsvigtige næringsstoffer bevares. Så kommer det økologiske havtornpulver fyldt til randen med værdifulde næringsstoffer hjem til os.

   INGEN ILT

Men hvorfor havtorn?

Havtornbærret er især kendt for sit enorme indhold af C-vitamin. Bare 100 gram bær indeholder seks gange den dagligt anbefalede dosis C-vitamin. Men man yder ikke den lille frugt retfærdighed, hvis man begrænser dens betydning til C-vitamin. Den indeholder nemlig mange andre vigtige næringsstoffer, og i virkeligheden er der tale om en ægte vitalstofbombe. Lad os se nærmere på de vigtigste indholdsstoffer.
Frugtens høje værdi skyldes i høj grad dens høje indhold af C-vitamin, som ligger langt over indholdet i citroner, appelsiner, peberfrugter, solbær eller kiwier. DGE (Det Tyske Ernæringsselskab) anbefaler omkring 100 mg om dagen. Den ortomolekylære medicin, hvis grundlægger var Linus Pauling (1901-1994, kemiker og to gange nobelprismodtager), satser endda på mange gange denne værdi. C-vitamin, også kendt som askorbinsyre, understøtter immunforsvaret, neutraliserer frie radikaler som antioxidant, fremmer optagelsen af jern, bidrager til sårheling og indgår i mange stofskifteprocesser.

Kryogen formaling

Ved lynfrysning og forarbejdning ved meget lave temperaturer kan vi bevare og beskytte de indeholdte næringsstoffer bedst muligt.

Yderligere næringsstoffer

B-vitaminkompleks

Havtornfrugten indeholder B-vitaminerne B1 (thiamin), B2 (riboflavin) og B6 (pyridoxin). B-vitaminerne er vigtige for styrkelsen og funktionen af vores nerve- og muskelvæv. De deltager i protein-, hormon- og fedtstofskiftet og understøtter immunforsvaret. Desuden fremmer de dannelsen af signalstoffer til vores nervesystem. Derfor omtales de ofte som „nervevitaminer“.

E-vitamin

E-vitamin (tokoferoler) er kendt som en effektiv antioxidant. Det hæmmer inflammationsprocesser og understøtter immunforsvaret. Det fedtopløselige vitamin beskytter vegetabilske fedtstoffer mod at blive harske.

Beta-caroten

Beta-caroten er et forstadie til A-vitamin (retinol). Kroppen kan danne A-vitamin ud fra de vegetabilske carotenoider. En smule fedt i måltidet understøtter denne proces. A-vitamin er vigtigt for synet, væksten, reproduktionen, hud og hår samt immunforsvaret.

K-vitamin

Menneskets tarmbakterier kan ganske vist også selv danne K-vitamin (fyllokinon), men det er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt, i hvilket omfang det bidrager til at dække behovet. Derfor anbefales et dagligt indtag på omkring 70 mg (estimeret værdi). K-vitamin spiller en rolle for blodets størkning og knoglernes styrke.

Kalium

Ligesom C-vitamin skiller sig ud blandt vitaminerne, er det kalium, der blandt mineralerne ligger i spidsen med 133 mg pr. 100 gram frugt. Kalium regulerer kroppens væskebalance og er involveret i videreledningen af nervesignaler.

Andre mineraler og sporstoffer

Jern til iltforsyningen, magnesium til muskler og hormonsystemet, mangan til aktivering af enzymer samt flere andre mineraler og sporstoffer fuldender frugten som en næringsrig kraftpakke.

Sekundære plantestoffer

Ved sekundære plantestoffer forstår man en plantes farve-, duft- og aromastoffer. I naturen tjener de som regel til at holde planteædere på afstand og beskytte planten mod miljøskader. I dag ved man, at de også gør gavn for menneskekroppen. Mange sekundære plantestoffer tilskrives antioxidative virkninger.
I havtornbærrene findes der eksempelvis rigeligt med quercetin, et gult naturligt farvestof. Det er blandt andet ansvarligt for frugtens strålende farve. Farvestoffet tilskrives en tarmvenlig og antiallergisk virkning. Karotenoidet zeaxanthin, som også findes i bærrene, nævnes i forbindelse med øjensundhed. Men der er mange flere af disse stoffer, som havtornbærret bidrager med.

Fedtsyrer

I de bittesmå frøkerner og bærrets skaller findes værdifulde fedtsyrer, især linolsyre og alfa-linolensyre. Frøene indeholder 20 procent olie, mens frugtkødet stadig indeholder 5 procent. Fedtindholdet sørger for, at de fedtopløselige vitaminer E og K kan optages godt af kroppen.