Bioalger: Chlorella

Økologisk Chlorella

Mikroalgen Chlorella er omtrent lige så lille som et rødt blodlegeme, men den er selv kraftigt grøn. Det skyldes dens usædvanligt høje indhold af klorofyl. Dens fødselstidspunkt ligger skønsmæssigt 2,5 milliarder år tilbage. Derfor betragtes den som en af de ældste levende organismer på jorden. Den blev dog først opdaget i det 19. århundrede af den nederlandske mikrobiolog M.W. Beijerinck. Den encellede, kugleformede vandplante har fået sit navn fra det græske „chloros = grøn“ og „ella = lille“. I Asien er Chlorella-algen et traditionelt kosttilskud på grund af dens imponerende næringsindhold og ernæringsfysiologiske egenskaber. Fordi den er så utrolig interessant og igen og igen byder på overraskende indholdsstoffer og egenskaber, betragtes den som en af de mest undersøgte planter overhovedet. Også hos BERTRAND satser vi af flere grunde på denne særlige mikroalge.

Hvordan fremstilles Chlorella-algepulver?

Mikroalge, ferskvandsalge, grønalge: Det er betegnelser, der igen og igen dukker op i forbindelse med Chlorella. De er alle korrekte. Det lille levende væsen kan nå en diameter på 4 til 10 µm. Det gør den lille organisme til en „mikroalge“. Dens levested er ferskvand, uanset om det er stillestående eller rindende. Derfor betegnelsen „ferskvandsalge“. Når man ser mange af dem samlet, kan man se deres strålende grønne farve – altså „grønalge“. En særlig egenskab ved Chlorella er, at den har en cellekerne, hvilket botanisk set gør den til en plante.
Chlorella er en fødevare, der som ren næringskilde ikke er spiselig, er svært fordøjelig i naturlig tilstand og derfor ikke egner sig til rå indtagelse. Derfor tilbydes den som kosttilskud i form af løst pulver, kapsler, tabletter eller pressede tabletter. Til vores drikkemåltider bruger vi Chlorella i pulverform. Og sådan bliver det til:

1. DYRKNING

   Algerne til BERTRAND-produkterne dyrkes i et slangesystem.
   Først dyrkes algerne i laboratoriet i små mængder på cirka 100 milliliter til 1 liter. Denne algekultur, der kaldes en »forkultur«, overføres derefter i »drivhuset« til en fødevaregodkendt folieslange. Her kan den vokse, indtil den er stor nok til at blive fordelt i flere slanger. Slangesystemet, der kaldes et horisontalt system eller V-modul, er efter nogen tid fyldt med grønt vand, og der kan til sidst udtages flere hundrede liter. Det er »startkulturen«.

   VI HAR BRUG FOR ET PAR STARTKULTURER

2. HØST

   Når forurenheden er blevet tilført de store bassiner, vokser algerne hurtigt videre. Så snart den ønskede OD-grad (optisk densitet) er nået, skal de fremover høstes løbende. Det sker efter cirka to måneder. Dette er den vanskeligste og naturligvis vigtigste del af algeproduktionen. Det, der høstes, er en slags halvfast algepasta. Den skylles med rent vand. Til sidst fjernes en stor del af vandet fra massen ved filtrering og centrifugering.

   FRA PASTA LAVER VI PULVER

3. TØRRING OG FORMALING

   Den nu stadig fugtige algemasse tørres til sidst skånsomt. Som regel vælges spraytørringsmetoden, da den sikrer, at alle plantens værdifulde indholdsstoffer stort set bevares fuldstændigt. Ved spraytørring sprøjtes Chlorella-dråberne ind i et kammer med en varm gasstrøm, hvor det resterende vand straks fordamper. Temperaturen kontrolleres løbende.
   Alternativt kan frysetørring eller kold tørring med beskyttelsesgas anvendes.
   Ved den efterfølgende formaling til fint pulver brydes de ydre cellelag i de små alger ned, så bioaktivstofferne bliver lettere tilgængelige for menneskekroppen.

   VI VIL HAVE MELET

Hvorfor Chlorella?

Chlorella-alger har efterhånden fået ry for at være »superfood«, fordi de er rige på synergetisk virkende indholdsstoffer. Det betyder, at den samlede virkning af indholdsstofferne i kroppen er stærkere end virkningen af de enkelte komponenter, fordi de supplerer og forstærker hinanden. Den alsidige og unikke sammensætning af næringsstoffer er værd at se nærmere på.

Arsen og kviksølv?

Der kommer dog jævnligt meldinger om, at alger fra Kina til dels er betydeligt belastet med skadelige stoffer. De dyrkes ofte i forurenede vandområder, og på grund af deres bindende egenskaber ophobes tungmetaller i dem. EU-produktion i økologisk kvalitet kan derimod udelukke forurening med arsen, kviksølv eller andre uønskede stoffer. Derfor køber vi målrettet vores skadelige stoffri økologiske varer fra lande i Den Europæiske Union.

Klorofyl

Klorofyl, det farvestof i planter, der kaldes bladgrønt, dannes gennem fotosyntese. Dets kemiske struktur minder meget om hæmoglobin, altså det røde farvestof i menneskets blod. Derfor kaldes klorofyl også plantens »grønne blod«. Chlorella indeholder med 2,4 til 5,0 gram pr. 100 gram tørmasse en ekstremt stor mængde klorofyl. Det siges, at plantefarvestoffet ligesom hæmoglobin kan forbedre jernudnyttelsen og ilttilførslen i menneskets blod. Klorofyl skulle også have antioxidative, antibakterielle, immunstyrkende og cellebeskyttende egenskaber. Sammen med kostfibre danner klorofyl giftbindende og afgiftende egenskaber, som anvendes i tandplejen til udskillelse af amalgam. Også den ortomolekylære medicin og fytoterapien benytter de udskillende egenskaber.

Proteiner

Hele 60 procent protein findes i de små alger. Det er mere end for eksempel i tørmælk, kylling eller fisk. Alle otte essentielle aminosyrer er repræsenteret – dem kan kroppen ikke selv danne, men skal optage gennem kosten. Chlorella-alger er derfor en meget god proteinkilde for sportsudøvere, vegetarer og veganere.

Vitaminer og mineraler

Vitaminerne A, C, E, D og K samt B-kompleksvitaminerne findes i mikroalgen. Det siges, at algen er en af de få planter, der endda indeholder B12-vitamin i biotilgængelig form. Det gør den særligt interessant for veganere. Af mineraler og sporstoffer indeholder den især jern, kalium, calcium, kobber, magnesium, mangan, natrium, selen og zink. Mange af disse mineraler virker basedannende, så algen også kan bidrage til at regulere syre-base-balancen.

Kostfibre

Grønalgen har også et forholdsvis højt indhold af kostfibre. Det spiller en vigtig rolle i samspillet med klorofyl på grund af den afgiftende virkning. Kostfibre er dog først og fremmest gode for tarmens sundhed. Ifølge DGE (Det Tyske Selskab for Ernæring) er indtaget af kostfibre ofte for lavt i den moderne kost. Chlorella kan bidrage til at øge indtaget af kostfibre.

Sekundære plantestoffer

Ferskvandsalgen indeholder også en interessant blanding af sekundære plantestoffer, som gemmer sig bag navne som CGF (Controlled Growth Factor = vækstfaktor), protectoniner, De-Noxilipidnin, sporopollenin, glutathion og glycoprotein. Sekundære plantestoffer varetager mange forskellige opgaver i menneskekroppen.
Dertil kommer omkring tredive forskellige fedtsyrer (mættede, enkeltumættede og flerumættede). Fedtsyrer er nødvendige for mange stofskifteprocesser.

Jods rolle i chlorella